STRONG CURVES TEAMET

Vi er et veluddannet team af personlige trænere, som brænder for at give dig en personlig tilpasset træningsoplevelse.

LINE

STRONG CURVES er Lines livsprojekt. Hun har skabt et træningscommunity og et koncept, der styrker kvinder både fysisk og mentalt. Som stifter og ejer er hendes mission at hjælpe kvinder med at opbygge selvtillid, empowerment og styrke gennem målrettet træning og en sund livsstil på en bæredygtig måde, så de kan blive den stærkeste version af sig selv – både i træningslokalet og i livet.

Med en livslang erfaring inden for træning er Line tidligere Danmarksmester i bodyfitness og har konkurreret på højt niveau i crossfit, herunder deltagelse ved EM. Hun har ikke blot hjulpet atleter mod toppen, men også opdaget, at hendes sande mission er at hjælpe 'helt almindelige kvinder' med at opnå både fysisk og mental styrke.

Line har en stærk tro på, at sundhed handler om balance – og at træning skal kunne forenes med nydelse og fællesskab. Med sine mange år i træningsverden har Line oplevet, hvordan kroppen kan udvikle sig og blive stærkere, når den udfordres. For hende handler sundhed om fleksibilitet, og hun tror på, at træning ikke kun kan være en kilde til fysisk styrke, men også mental robusthed – samtidig med at der er plads til at nyde alle livets små glæder. Det var derfor, hun i 2016 åbnede sin første garage i Viby, og siden er STRONG CURVES vokset med nye lokationer i Risskov i 2019 og 2021.

Uddannelse:

  • Personlig træner fra HealthLab
  • Fysisk træner fra Aalborg Sportshøjskole
  • Derudover har hun deltaget i adskillige kurser og workshops for at udvide sin viden. Hendes naturlige nysgerrighed og lyst til at lære driver hende til konstant at fordybe sig – både gennem bøger, podcasts og ny faglig indsigt.
17

SARA T
Sara er uddannet kandidat i idrætsvidenskab fra Aarhus Universitet og har været en del af Strong Curves siden 2019. Hun startede som træner ved siden af sit studie og blev fastansat i 2023, efter at hun afsluttede sin uddannelse. I dag spiller hun en central rolle i STRONG CURVES teamet, hvor hun bl.a. er ansvarlig for kundeservice, community-events, programmeringen, oplæring af nye trænere, undervisning af teamet og den generelle udvikling af Strong Curves - så vi kan tilbyde det stærkteste træningscommunity og koncept for kvinder.

Hun har stor videnskabelig ekspertise inden for træning og sundhed, og kombineret med sin interesse for styrketræning og funktionel træning samt egen træningspraksis, har Sara opbygget en stærk baggrund som træner og underviser. Hendes faglige skarphed, passion for at udvikle andre, evne til at motivere og glæde ved at undervise skinner tydeligt igennem, når du deltager på hendes hold.


Kendetegnet for Sara er hendes glade og energiske væsen men bliv ikke narret af det søde ydre, Sara er brølstærk formentligt trænerteamets stærkeste kvinde – og det siger ikke så lidt!

Sara underviser i Risskov på All Women Premium Medlemskab, Plus Size Premium Medlemskab og Plus Size Bootcamp. Så har hun enkelte klienter til personlig træning.

Uddannelse:

  • 2023 : Kandidat i Idrætsvidenskab 2024
  • 2020 : Bachelor i Idrætsvidenskab
  • 2016 : DGI Fitness instruktør
  • Kurser/workshops indenfor træning og fysisk aktivitet
Untitled (1080 x 1350 px)

DITTE

Ditte og Line går way back! Faktisk startede deres samarbejde helt tilbage i 2014, hvor Ditte trænede atletik fitness med Line som coach. Siden 2019 har Ditte undervist et hav af seje kvinder, og i dag er hun en helt uundværlig del af STRONG CURVES' teamet bag kulissen. Med sin brede vifte af kompetencer er hun med til at sikre, at vi konstant udvikler os og fastholder det høje professionelle niveau – til glæde for vores voksende medlemsskare og dygtige trænere.

Ditte er en erfaren og veluddannet træner med titlerne personlig træner, kostvejleder og TRX-instruktør i bagagen. Og som tidligere atletik fitness-atlet ved hun præcis, hvad det vil sige at presse sig selv – fun fact: hun kunne tage 30 dips i streg, da hun trænede op til konkurrence med Line som sin personlige træner! Derudover er hun kendt for sine imponerende pullups med 20 kg i bæltet.

Hun presser dig lidt ekstra – selvfølgelig med et smil på læben og en kæk bemærkning – og så har du måske været heldig at opleve hendes legendariske "Ditte Dak"-playliste til en finisher. Kort sagt: Ditte er en powerhouse af en træner, og vi er heldige at have hende på holdet! 

Ditte underviser i Viby på All Women Premium Medlemskab og All Women Bootcamp. Så har hun enkelte klienter til personlig træning.

Uddannelse:

  • Personlig træner
  • Kostvejleder
  • Kurser/workshops indenfor træning og fysisk aktivitet
4

LISA

Lisa har undervist hos Strong Curves siden 2020. Hun er uddannet fysioterapeut, og har specialiseret sig i moderne smertevidenskab. Med en baggrund som gymnast, konkurrence danser, og mange års erfaring med CrossFit kan I nok forestille jer, at energi og faglighed går op i højere enhed. Og så er hun næsten lige så stabil til at stå og gå på sine hænder, som hun er på sine fødder.

Hun har en stor passion for at udvikle og dygtiggøre de kvinder hun arbejder sammen med, og du kan være helt sikker på, at hun har et godt og sjovt trick i ærmet, når det kommer til træning. Hun elsker at nørde med teknik, smidighed og styrke, så du kan blive så mobil og stærk som mulig i din hverdag.

Kendetegnende for Lisa må være hendes enorme passion for at lære fra sig og gøre os alle bedre.

Lisa underviser både i Risskov og Viby på All Women Premium Medlemskab, Plus Size Premium Medlemskab og Plus Size Bootcamp. Så har hun enkelte klienter til personlig træning.

Uddannelse:

  • Fysioterapeut

  • Kurser: Jacob Beerman Styrketræning, Dansk selskab for sportsfysiorerapi: ryg, knæ/ankel, hofte, skulder, Smertevidenskab.dk kursus 1

Untitled (1080 x 1350 px)-2

SARA MARIA
Sara er vores seje jordemoder, der underviser gravidtræningen, og det er en stor drøm der går i opfyldelse både for Sara og os.

Sara er et kendt ansigt på teamet, da hun i 2020 selv startede selv sin stærke træningsrejse i STRONG CURVES.

Sara har været jordemoder i 11 år, og arbejder på Skejby sygehus, hvor hun bruger de fleste af de timer på konsultation/fødselsforberedelse og hjemmefødsler og fra 2024 underviser hun også de kommende jordmødrestuderende. Hun har altid haft lyst til at udbrede og hjælpe de gravide med at komme i gang med/fortsætte med at træne. Især i takt med min egen begejstring for styrketræning tog fart.

Hun drømmer om at mange gravide i Aarhus skal styrkestræne og nyde godt af alle fordelene forbundet herved. Hun drømmer om at skabe et trygt sted hvor de kan dyrke deres graviditet gennem træning og hjælpe dem til at se hvor seje deres kroppe er. Og den mission løfter vi sammen.

Derudover er Sara 34 år, gift, og mor til 3, og hun siger selv, at hun er afhængig af kaffe og træning.

Uddannelse:

  • Jordemoder
  • MORtionsvejleder
  • Master i læreprocesser ved Aalborg universitet. Hun startede på masteren fordi hun er optaget er læringsstile, af didaktik og læring i praksis
  • Kurser/workshops indenfor træning og fysisk aktivitet
1

SARAH L

Vi har haft den store fornøjelse af at have dygtige Sarah på teamet siden sommeren 2022. Med Sarah får du en topkvalificeret træner, der hjælper dig med at skabe en varig livsstilsændring gennem funktionel træning og kostredskaber.

Der er også en chance for at møde hendes søde hund, Sitka, som ofte tager en lur på græsset under outdoor-træningerne, mens Sarah guider kvinderne igennem en energisk træning med god musik og masser af hep!

Sarah er kendt for sin varme og imødekommende personlighed, hvilket uden tvivl har bidraget til, at mange af kvinderne på hendes hold fortsætter med at træne hårdt år efter år. Sarah lever virkelig op til "practice what you preach." Hun træner selv styrketræning og crossfit og er en kæmpe inspiration for vores kvinder. I marts 2025 gennemførte hun sit første individuelle Hyrox-løb – SÅ SEJT!

Sarah underviser på vores Outdoor Premium, All Women Premium, Plus Size Premium og All Women Bootcamp hold, og tilbyder også personlig træning.

Uddannelse:

  • Kandidat idræt og sundhed

  • Prof. Bachelor i ernæring og sundhed

  • Personlig træner
2

Nina

Nina er bachelor i idrætsvidenskab med tilvalg i psykologi fra Aarhus Universitet og har været en del af Strong Curves siden 2023. Med 8 års erfaring som træner har hun specialiseret sig i i styrke- og funktionel træning, både individuelt og på hold. Hendes uddannelse fra Aarhus Universitet har rustet hende med både teoretisk og praktisk viden inden for sundhed, idræt og psykologi.

Hun brænder for at hjælpe andre – unge som ældre – og arbejder også som efterskolelærer på Efterskolen Hjarnø samt teamleder på Camp True North, en udviklingscamp for unge. Hun brænder for at støtte andre i at finde deres styrker og få større tro på sig selv. For Nina handler træning om, hvad kroppen kan, frem for hvordan den ser ud, og hun skaber et miljø på holdet, hvor man taler pænt til sig selv og sin krop.

Kendetegnet for Nina er hendes energi, entusiasme og en smule ’no bullshit’-attitude - og med et smil på læben, får dig til at vælge en tungere håndvægt – fordi hun ved, du kan

Nina underviser på Outdoor, All Women Bootcamp og All Women Premium i Viby. Så har hun enkelte klienter til personlig træning.

Uddannelse:

  • Bachelor i idrætvidenskab
  • Personlig træner
  • Fitnessinstruktør
  • Kurser/workshops indenfor træning, kost og fysisk aktivitet
NINA-2

AMANDA
Amanda arbejder fuldtid som personlig træner og vanecoach, hvor hun dagligt hjælper kvinder med bl.a. madro, træningsglæde og vaneændringer. Og hun har mange uddannelser og erfaring at trække på, når det kommer til at lykkes med hendes klienter. Kendetegnet for Amanda er hendes store smil, nærværende væsen og alt for lækre playlister.

Hun brænder for at hjælpe kvinder med at finde madro og nå til et punkt hvor ingen fødevarer kategoriseres som sunde eller usunde. Ligeledes drømmer hun om at få andre til at opleve glæden og friheden ved bevægelse. Det er vigtigt for hende, at træning føles lystbetonet, og at det er sjovt for den enkelte. På den måde bliver det mere motiverende og dermed også mere vedholdende.

Det stærke sammenhold og den fælleskabsfølelse der er i Strong Curves var én af de største faktorer til, hvorfor hun søgte job netop her.

Når hun ikke danser eller styrketræner er langrendsski det bedste hun ved!

Amanda underviser primært på vores All Women Premium Medlemskab og Plus Size Premium Medlemskab i Viby og Mor/barn træning i Risskov. Hun tilbyder også personlig træning.

Uddannelse:

  • Personlig træner
  • Vane- og overspisnings coach
5

JULIE

Julie har været en del af teamet siden sommeren 2020. Hun startede sin rejse hos STRONG CURVES og har siden taget både sin træning og sin passion til helt nye højder. Gennem sine uddannelser som personlig træner og kostvejleder har hun opnået en solid faglig viden, som hun bruger til at undervise mange stærke kvinder i Risskov og i weekenderne, hvor hendes dygtighed og faglighed skinner i gennem.

Julie husker tydeligt sin egen rejse fra 0 chin-ups til 1, 2, 3... og til sidst 10! Det har været en rejse fyldt med både op- og nedture, og alle de erfaringer brænder hun for at dele med andre kvinder.

Julie er kendetegnet ved sin enorme passion for at nørde træningsteknik. Hun er dedikeret til at udvikle sine deltagere og går i dybden med selv de mindste detaljer – noget der tydeligt afspejler hendes fokus på høj kvalitet og faglighed i undervisningen.

Julie underviser på vores mor/barn-hold i Risskov.

Uddannelse:

  • Personlig træner
  • Kurser/workshops indenfor træning og fysisk aktivitet
JULIE

Nana H

Nana har undervist hos Strong Curves siden starten af 2025. Hun er 28 år og opvokset i Nordjylland. Hendes passion for bevægelse begyndte allerede i barndommen, hvor hun spillede både fodbold og håndbold på højt niveau. Siden 2016 har hendes fokus været på crossfit, og hun træner dagligt på Aarhus Crossfits talenthold, hvor hun også elsker at deltage i konkurrencer. I 2020 blev Nana uddannet fysioterapeut og arbejder i dag som selvstændig. Hendes interesse for bevægelse og træning har kun vokset sig stærkere i takt med hendes erfaring, og i december 2021 tog hun en uddannelse som personlig træner fra HealthLab. Gennem sin karriere som fysioterapeut har hun undervist på en lang række hold – fra Walk (step på løbebånd) til crossfit, ryghold og meget mere.

Nana underviser i Risskov på All Women Premium Medlemskab, Plus Size Premium Medlemskab og Plus Size Bootcamp i Viby.

Uddannelse:

  • Fysioterapeut
14

JEANNETTE
Jeannette lever og ånder for at være træner og sin egen træning og elsker at lære fra sig og gøre Jer bedre. Jeannette arbejder fuldtid som træner og hun er på holdplanen både i Viby og Risskov. Jeannette bokser selv på højt plan, samt underviser i boksning.

Kendetegnet for Jeannette er hendes skønne, karismatiske væsen, der fylder rummet med energi og tilråb som 'venner, er I klar?'. Af og til vil hun have sin følgesvend Pablo med, når hun hundesitter sin søsters hunni - slet ikke til at stå for. 

Jeannette underviser primært på vores All Women Premium Medlemskab.

Uddannelse:

  • TRX træner

  • Combat instruktør

  • Certifikation i intelligent mad

  • Kurser/workshops indenfor træning og fysisk aktivitet
4

JULIE M
Vi har været så heldige, at vi får Julie Mortensen med på teamet. Endnu en hamrende sød og kompetent træner med massere trænererfaring i bagagen til at give vores medlemmer det bedste af det bedste.

Julies passion for træning og undervisning begyndte på Oure Højskole, og hun har siden undervist på Bootcamps både indendørs og udendørs samt arbejdet som personlig træner. Hun har tidligere undervist for AL Studio, So Strong og Active Seasons, hvilket har givet hende solid erfaring i trænerrollen. Line og Sara har haft fornøjelsen af at opleve Julie ‘in action’ under hendes audition, og vi kan med sikkerhed sige, at hun er en kompetent og dygtig underviser og formidler.

Julie har i 2024 afsluttet sin bachelor i idrætsvidenskab med et tilvalg i psykologi og holder det næste år en pause, inden hun starter på kandidatuddannelsen.

Til dagligt elsker Julie at være aktiv, især sammen med andre og udendørs. Hun bruger tid på styrketræning og boksning, bor tæt på Marselisborg Havn og skov, og nyder at havbade og tilbringe tid med venner, familie og sin kæreste.

 Julie underviser på vores Outdoor Premium og All Women Bootcamp hold i Risskov.

Uddannelse:

  • Bachelor i Idræsvidenskab
  • DGI fitnessinstruktør
  • DGI løbetræner

13

ASTRID
26 årig nordjyde, der er flyttet til Aarhus. Hun blev en del af Strong Curves teamet i starten af 2025.

Astrid startede sin trænerrejse i 2019 i Australien, hvor hun boede. Der blev hun uddannet Crossfit Level 1, og da hun kom hjem uddannede hun sig til Personlig Træner ved Fitness Institute. Siden har hun taget andre uddannelser såsom PN og uddannelse indenfor træning af gravide og efter fødsel - og har stor praktisk erfaring bl.a. med bootcamps og personlig træning.

YES hun træner også selv en hulens masse og konkurrerer i crossfit - Og så læser hun til markedsføringsøkonom og er færdig til sommer. Eller så nyder hun god mad og drikke med skønne venner, regnbue-familie og kæreste.

Astrid undervise på All Women Bootcamp og All women Premium i Risskov.

Uddannelse:

  • Personlig træner
  • Precision Nutrition Coach
  • CrossFit Level 1
Holdplan  uge 2, 2025

REBECCA
Rebecca har arbejdet fuldtid med sin passion som personlig træner i en årrække og de seneste år ved Strong Curves.

Hun hjælper dagligt kvinder med øget styrke, selvtillid og sundhed, og har mange uddannelser og meget erfaring at trække på, når det kommer til at lykkes med hendes klienter.

Kendetegnet for Rebecca er hendes enorme passion for træning og sund kost og for at give den videre og lære fra sig.

Rebecca underviser primært på weekendtræningerne.

Uddannelse:

  • Personlig træner
  • Precision nutrition coach
  • Kurser/workshops indenfor træning og fysisk aktivitet
6

SIGNE
I efteråret 2024 kunne vi endnu engang byde en sød og dygtig træner med massere trænererfaring i bagagen velkommen på teamet. Signe underviser på outdoor tirsdag og torsdag aften i Risskov.

Signe har en passion for træning og personlig udvikling - og har gennem hendes opvækst i eliteidrættens verden, lært at værdsætte kroppen for dens evner og præstationer. Efter afslutningen på hendes badmintonkarriere, fandt hun nye veje indenfor crossfit og funktionel træning, som hun har dyrket i mange år.

Signe er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Århus og arbejdede i hendes studietid som træner i tre år hos AL Studio, hvor hun underviste både indendørs og udendørs bootcamps samt havde klienter til personlig træning.

Hendes store erfaring som træner og evne til at motivere, skinner igennem når underviser.
Signe underviser på Outdoor Premium i Risskov.

14

FIE
Fie har været vi haft fornøjelsen af på teamet siden januar 2024, hvor hun har undervist kvinderne på Bootcamp tirsdag og torsdag aften i Risskov. Fra januar 2025 har vi ændret et af hendes hold til All Women Premium Medlemskab da kvinderne på Fies hold har fået så meget træningsglæde, at de er klar til mere og bare gerne vil blive ved med at give den gas som medlem.

Fie har trænet stort set hele sit liv og prøvet kræfter med blandt andet ridebanespringning, crossfit, ironmans og olympisk vægtløftning. Hun har altid holdt meget af at dele sin træningsglæde og viden med andre, så hun har også undervist på både Bootcamps, crossfithold og i olympisk vægtløftning. “Det giver mig så meget energi, at hjælpe andre godt igang eller videre på deres træningsrejse”.

Fie kaster sig ofte ud i vilde ting bogstavelig talt. Hun springer faldskærm og har sprunget ud af et fly mere end 500 gange. Hun har gået 100 km på under 24 timer til Mammutmarch, og så var der vidst også noget med Ironman(s).

Fie underviser på All Women Premium og All Women Bootcamp i Risskov.

Uddannelse:

  • Kurser/workshops indenfor træning og fysisk aktivitet
8

Maja

Maja har været en del af Strong Curves som træner siden 2023. Hun er uddannet læge og er Ph.D.-studerende og kombinerer sin videnskabelige ekspertise med en stærk baggrund inden for elitesport.

Hun har tidligere konkurreret på højt niveau i både springgymnastik og vægtløftning (træk og stød) og brillerer desuden også indenfor crossfit. Denne kombination af teknisk viden og praktisk erfaring gør hende til en både dygtig og inspirerende træner.

Maja leder til dagligt et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital. I sommeren sidste år gennemførte hun sammen med sit team 20 hjertetransplantationer på grise, hvor donorhjerterne blev opbevaret i en kølemaskine i 24 timer uden for kroppen – en vaskeægte verdensrekord! Ingen har tidligere formået at opbevare et donorhjerte i så lang tid og gennemføre en succesfuld transplantation uden skader på hjertet. Denne banebrydende forskning forventes at kunne øge antallet af succesfulde hjertetransplantationer markant - DET ER FOR SEJT!

Kendetegnende for Maja er hendes rolige og varme personlighed, der gør, at du lynhurtigt føler dig i trygge og kompetente hænder. Hun gør altid sit allerbedste for, at du går fra træningen med en følelse af at have lært noget nyt.

Maja underviser primært på weekendtræningerne i Risskov, hvor hendes engagement, viden og skarpe øje for teknik skinner i gennem.

Uddannelse:

  • Læge
7

Nana L
Nana har snart 10 års jubilæum som folkeskolelærer, hvor idræt bl.a er et af hendes hovedfag. Hun knuselsker at undervise og at være fysisk aktiv, så at kunne kombinere disse to ting, er jo drømmejobbet.

Derudover har Nana været medlem af Strong Curves Community i 4-5 år, og kender derfor også alt til hvad dette unikke fællesskab kan berige livet med, da hun mærker det på egen krop hver uge. 

Nana’s snart 36 år lange liv har altid været fyldt med fysisk aktivitet og hun har efterhånden afprøvet en masse sportsgrene/bevægelsesformer: gymnastik, håndbold, fodbold, halvmarathonløb, padeltennis, vandring, spinning eller boksning. Udover styrketræning, så er OCR-løb hendes store passion for tiden.

At blive god til noget, som Nana endnu ikke har prøvet, er drivkraften for hende - hun elsker at se hvad kroppen kan, hvor meget den kan udfordres og afprøver ofte hvor stærk den/hun egentligt er. Denne følelse vil Nana gerne give videre til jer skønne kvinder - for vores kroppe kan ofte meget mere end vi aner.

Nana underviser på Plus Size Premium i Risskov.

Uddannelse:

  • Uddannet folkeskolelærer med idræt som undervisningsfag
15

Marlene

Marlene joinede teamet i 2025 og har allerede været med til at skabe stor træningsglæde for mange af vores mødre på vores mor/barn-hold i Viby. Powerhouse Marlene Bendix er 40 år gammel og selv mor til tre børn. Med mange års erfaring inden for træning har hun blandt andet arbejdet i 4 år som sergent i Hæren og 12 år i Politiet. Derudover er Marlene Børn & Unge Coach og aktiv i det lokale foreningsliv som håndboldtræner. Hun har også erfaring som træner inden for både fodbold og gymnastik.

Marlene er på mange måder en benhård powerkvinde, der på papiret måske kan lyde som en træner med en militant tilgang. MEN med Marlene som træner får du en omsorgsfuld og engageret træner, hvis største ønske er at støtte og hjælpe dig med at opnå succesoplevelser i din træning – præcis der, hvor du er.

Marlene underviser på vores mor/barn-hold og All Women Bootcamp i Viby, hvor hun deler sin passion for træning. Så har hun enkelte klienter til personlig træning.

TEAM STRONG CURVES 2025 (2)

Anne Lee

Anne har undervist hos Strong Curves siden starten af 2025. Hun har altid haft en stor passion for bevægelse og det mentale overskud, der følger med. For hende handler træning ikke kun om fysisk styrke, men også om glæden, energien og fællesskabet.

Med erfaring fra undervisning i Fit & Sund og en dyb interesse for CrossFit og Olympisk Vægtløftning, har Anne opbygget en solid forståelse for træningens mange facetter. Hun har deltaget i konkurrencer, men hendes største konkurrent har altid været hende selv. Det er ikke resultaterne på podiet, der driver hende – det er lysten til at udvikle sig, udfordre sig selv og have det sjovt undervejs.

Anne brænder for at dele sin viden, skabe motivation og hjælpe andre med at blive den bedste udgave af sig selv. Hun er den træner, der altid hepper og tror på, at du kan mere, end du selv tror.

Kendetegnende for Anne er hendes varme og imødekommende personlighed, som får dig til at føle dig både set og hørt. Hun er naturligt nysgerrig og stræber altid efter at lære dig rigtig godt at kende, så hun kan hjælpe dig på den bedst mulige måde.

Anne underviser i Risskov på Plus Size Bootcamp. 

IMG_20230806_182848_Original

LOKATIONER

Træningsstudie i Viby
Skanderborgvej 212
8260 Viby

Træningsstudie i Risskov
Mossøvej 2 og 4
8240 Risskov
 

STRONG CURVES Aps 2024 ©️     Handelsbetingelser